Nikon D800

Nikon D800 førstehåndsindtryk

Der har været meget snak om Nikons D800 og de enormt mange megapixel som dette kamera skulle have. I dag fik vi det så at se - skuffende eller ej? Læs med her.

Nikon D800 lancering: Nordisk Film i Valby lagde hus til Nikons stort anlagte pressemøde, hvor det nyeste DSLR kamera skulle præsenteres. Kameraet var det længe ventede D700 afløser. Navnet på det nye kamera er D800, og ved første øjekast ligner det meget D700. man har altså et kamera uden indbygget vertikalgreb, ligesom D700 og de andre mindre DSLR modeller. Selve huset er dog kraftigere og fuldstændig vejrforseglet a la D3/D3s og det nye D4. Monterer man batterigrebet, som også er nydesignet, er D800 en anelse større end D4, som vi sammelignede D800 med.

Selve huset virker særdeles gedigent bygget. Det er magnesium og har som sagt vejrforseglinger. Hukommelseskort porten er i lettere materiale, da man kan benytte SD kort med WIFI funktion, skal signal gerne kunne trænge let igennem. Grebet på kameraet er forholdsvis dybt, og udløserknap - platformen, er vinklet mere ligesom på det nye D4. Ved siden af udløser sidder videoknappen, også ligesom på D4. Skærmen bagpå, der nu er 3,2 tommer, ligger helt ud til kant. Dette minimerer reflekser, og man undgår at der kan opstå fugtproblemer ved skiftende temperaturer. Ovenpå har vi popup blitzen og den eksterne blitzsko. Af kortporte får man CF og SD, hvilket også virker helt logisk, da især SD kan fås billigt og med masser af plads. Samtidig fås der WIFI kort fra Eye-Fi. Alt i alt virker selve opbygning i pro-klassen, dog lidt under D4, hvilket er helt naturligt. D800 føles som en D700, bare opgraderet, og tættere på D4, end D700 var på D3.

Billeddelen er selvfølgelig den interessante her, da dette kamera er det DSLR kamera med den absolut højeste opløsning, faktisk hele 36,3 megapixel. Spørgsmålet der har rumsteret i manges hoveder har været om en fullframe sensor kunne håndtere en opløsning der normalt kun ses på mellemformat kameraer med meget større sensorer?
Efter at have set billeder - både på computer, men især også på print i overstørrelse, er svaret klart ja, det kan den. Det næste spørgsmål er ISO støjen, hvor tydelig er den? hertil er svaret, ikke ret tydelig, og langt bedre end f.eks. D3x. Det skal siges at billederne vi så var rene JPG filer uden nogen som helst billedbehandling. Kameraets RAW-profil var endnu ikke på plads, da fotograferne arbejdede med D800. De print vi så, både store som små, samt udsnit, stod super skarpt, og mindede til forveksling om et billede fra mellemformat-klassen, med alle dets små fine detaljer. Det imponerende var selvfølgelig også høj-ISO billederne på 6400. Her var også gode detaljer, uden “mudder-effekten” eller meget gryn. Kun i det allermørkeste kunne ses lidt gryn, men igen meget finkornet. Når først RAW er på plads, skal der næppe gøres meget for at tilrette dette. Billedkvaliteten er så absolut godkendt, og jeg har aldrig før set så imponerende detaljer i et JPG billede fra et DSLR kamera, det skal jeg gerne indrømme.

På videosiden står D800 også rigtig stærkt, med bl.a. udgang til høretelefoner, ligesom D4. Der ligger allerede nu en musikvideo på vores site, optaget med D800.

Prisen på lige under 22.000 kroner inklusiv moms, virker særdeles attraktiv, og vi tror at dette kamera meget vel kan gå hen og blive lidt af en sællert. Førstehåndsindtrykket slutter her, men vi glæder os til at kunne give jer den fulde anmeldelse af det nye Nikon D800.

Sony Alpha 37 Nyt DSLR fra Sony
I dag, 09:25 Sony har også netop lanceret et Sony Alpha 37 kamera. Kameraet har Translucent Mirror - som er gennensigtigt spejl, 7 billeder i sekundet og meget mere. til en pris på under 4000 kroner.
Sony NEX-F3 Nyt NEX-kamera fra Sony
I dag, 09:18 Indbygget blitz, bedre batteritid og auto portræt mode er blot nogle af nyhederne i det nye NEX-F3, der afløser C3.Samtidig lancerer de også en 18-200 mm i til juli. Produceret af Tamron, men billigere end selvsamme model fra Tamron.
visualante tasker Visualante - kameratasker med knald på farverne
I dag, 07:46 Det myldrer ikke ligefrem med nye producenter indenfor udstyr til kameraer, så derfor er det glædeligt at der nu dukker en ny producent af tasker til foto og video op. Man skal kun lige kigge over Sundet til vores broderland, for producenten er nemlig svensk. Visualante er navnet.
canon eos 7d Canon EOS 7D overlever ekstrem test
16/05, 07:40 Hvorfor vil man prøve at ødelægge et Canon EOS 7D, kan man spørge sig selv. Videoen her giver i hvert fald eksempler på hvad kameraer kan holde til.
leica 0 serie Leica kamera er verdens dyreste
15/05, 08:38 Leica 0 havde den tidligere rekord som dyreste kamera solgt på auktion. Rekorden er nu slået, af - ja rigtig gættet, Leica igen.
adobe creative cloud Adobe har søsat Creative Cloud
14/05, 08:48 Det nyeste barn i Adobes portefølje er ikke et program, men et samlingspunkt for en masse programmer, som du henter ned fra skyen. Hvis du hellere vil betale et løbende abonnement frem for store engangsbeløb, så er Creative Cloud lige dig.
leica m9-p edition hermes Hermes: Super eksklusivt Leica M9-P
11/05, 10:23 En duft af kalveskind, og et navn der starter med Edition, så ved man at der tales om en eksklusiv serie, og det er Leica M9-P Edition Hermes bestemt også. Vil du have fat i et sæt, skal du være hurtig, for på verdensplan produceres der meget få af dem.